Igen og igen ser jeg folk i træningscenteret bruge alt deres tid på små isolationsøvelser i stedet for at lære større basisøvelser. Af uransagelige årsager så er det altid mindre isolationsøvelser, som folk kaster sig over, når de ønsker at få større muskler – og det er desværre den helt forkert tilgang.

Hvis du ønsker fantastiske resultater, hvad end dit mål er vægttab, styrke eller at få en lækker krop, så opnår du mest muligt ved at træne de rigtige øvelser. Og med rigtige øvelser mener jeg store basisøvelser.

Hvad er basisøvelser?

Basisøvelser er øvelser, som i modsætning til isolationsøvelser, involverer flere led på en gang; hvorfor de også kaldes flerledsøvelser. Lidt ligesom en god og effektiv nem slankekur.

Fordi basisøvelser netop involverer flere led (og dermed også flere og større muskelgrupper), så har de også helt naturligt et større potentiale for både muskelvækst, styrke og fedtforbrænding. Med andre ord: basisøvelser er uhyggeligt effektive.

Gode eksempler på effektive basisøvelser kunne være bænkpres, military press, squat, dødløft og pullups. Alle disse øvelser involverer flere led, og det er øvelser som disse, som bør indgå i alle træningsprogrammer.

Det er værd at have in mente, at basisøvelser er væsentligt sværere at komme igang med end isolationsøvelser af den simple grund, at de er betydeligt sværere at lære at udføre korrekt. Det bør dog aldrig være en undskyldning for at springe dem over, da det vil have en negativ effekt på ens træning.

Hvis du gerne vil lære at udføre større basisøvelser korrekt, så kan du med stor fordel få dig en personlig træner. Med en personlig træner lærer du hurtigt korrekt øvelsesteknik, og du får samtidig hele din træning struktureret, så du får det maksimale ud af din træning!

Bør jeg slet ikke lave isolationsøvelser?

Det naturlige spørgsmål nu er så, om du overhovedet bør lave isolationspunkter – og som udgangspunkt er svaret måske.

Jeg siger måske, fordi det afhænger af, hvad du ønsker at opnå, samt hvor meget tid du har til at træne i.

Hvis du ikke har meget tid at træne i, så bør du sandsynligvis overveje kun at fokusere på større basisøvelser og helt droppe isolationsøvelserne. Hvis du er tidspresset så sørg for, at du kun bruger tid på det som er absolut nødvendigt – hvilket vil sige store flerledsøvelser. På denne måde kan du opnå gode resultater på trods af, at du ikke har meget tid at træne i.

Har du omvendt mere tid, eller er du meget ambitiøs omkring din træning, så kan du sagtens – og bør også – benytte isolationsøvelser i din træning.

Isolationsøvelser er nemlig rigtig gode til at fokusere på specifikke muskelgrupper, hvis du eksempelvis har svage punkter, som du har brug for at arbejde med. Herudover er isolationsøvelser effektive i forhold til muskelvækst, da du kan stimulere en bestemt muskel ekstra meget på den måde.

Det er dog vigtigt at pointere, at basisøvelserne ALTID skal udgøre fundamentet i din træning, uanset din målsætning.

Isolationsøvelser skal derfor typisk benyttes EFTER, du har lavet dine basisøvelser og ikke før. Du får langt mere udbytte af at være frisk når du skal træne basisøvelserne, og så bruge dine resterende krafter på isolationsøvelser.

Bottomline

Så konklusionen er, at hvis du ønsker du optimale resultater af din træning, så skal du fokusere på store øvelser. Punktum. Du kan sagtens bruge små isolationsøvelser, men sørg for at dit fundament er skabt af basisøvelser – og så skal du nok opnå dine mål!