fitness_jump_health_woman_girl_healthy_fit_sportive-1103572.jpg!d

Jeg har fået lov til at være en flue på væggen hos en låsesmed. Jeg er i praktik i en uge. Det er sådan et projekt, vi har. Vi skal følge en håndværker i en uge på hans eller hendes arbejde. Alle de andre i min klasse har valgt at følge en murer, en tømrer, en ekspedient, en elektriker, en montør eller sådan noget. Det gad jeg ikke. Så jeg bad om at få lov til at være hos en låsesmed. Mest fordi jeg ikke vil det samme som alle de andre. Jeg har det bare sådan, at jeg vil noget andet. Når de andre går til højre, så går jeg til venstre. Det er måske derfor, at de synes, at jeg er mærkelig. Det må blive deres sag.

God låsesmed på Frederiksberg

Det er en låsesmed på Frederiksberg, som jeg skal være hos i en uge. Han er ret sød og har masser af gode vittigheder og historier, som han fortæller mig. Han synes, at det er ret sjovt, at jeg skal være hos ham. Jeg kan hjælpe ham med at række værktøj, holde lygten, så han kan se, hvad han laver, når vi skal ud til folk, der har låst sig selv ude. Han har også lovet mig, at jeg vil lære meget om nøgler. Der er nemlig stor forskel på nøgler, siger han. Jeg ved nu ikke, om det helt passer. Foreløbigt har han bare sagt noget om, at der findes almindelige nøgler, og så findes der sikkerhedsnøgler. Han snakkede noget om, at der er nogle forsikringsselskaber, der forlanger, at man bruger en bestemt sikkerhedsnøgle, førend de vil give én, en tyveriforsikring. Ok, det kan jeg så ikke lige fange, hvorfor. Der er sikkert en god grund.

En sjov uge

Men det bliver en sjov uge. I går, da jeg var her første dag, var vi ude at køre rundt på Frederiksberg. Låsesmeden siger, at sådan er det næsten hver mandag. Der er mange, der smækker sig ude, fordi de er blevet lidt glemsomme i løbet af weekenden. De glemmer deres nøgler, fordi de har haft for travlt, inden de kom afsted på arbejde om morgenen.

Adgangskontrol

Han har også fortalt mig, at jeg skal huske at have gode, tætte og skridsikre sko på i morgen. Vi skal nemlig ud på en byggeplads, hvor han er i gang med at lave indgangskontrolsystemer. Det er sådan en stor kontorbygning for en stor virksomhed, de er ved at bygge. Han skal ud til møde med el-installatøren, så de kan koordinere, hvordan de får lavet systemet bedst muligt. Jeg troede ikke, at en låsesmed laver sådan nogle ting. Men det gør de. Og det kan være, at jeg møder min ven fra klassen. Han er nemlig i praktik hos en el-installatør.

Jeg har på fornemmelsen, at det bliver en ret god uge: Væk fra skolen og bøgerne. En masse erfaringer. Og jeg lærer noget. Vidste du, fx at man bør skifte sin lås til hoveddøren ud ca. hver 10. år? Det vidste jeg ikke. Men det er logisk nok. Det har noget med sikkerhed mod indbrud at gøre.