I år turde vi ikke lave det årlige event, som vi plejer her i firmaet. Corona havde ligesom sat, en bremser for lysten til, at vi samledes. Og vi er jo mange mennesker, der er ansat her. Så vores firmas sommerevent blev aflyst. Men nu er hverdagen ved at komme tilbage. Og vi har lært at håndtere det her med at skulle bruge mundbind i offentlige transportmidler, bruge håndsprit og holde afstand. Og selv om der er en del af alle medarbejderne, som faktisk har det bedst med at arbejde hjemmefra, så har vi også en del, der helst vil møde op på kontoret. Det er helt fint. Vi forsøger at give alle en mulighed for at kunne arbejde både hjemmefra og på kontoret. Det giver en fin balance. (Og vi har sådan set også kunnet spore en stigning i produktiviteten – og det er jo kun godt.)
Vi vil gøre noget
Men vi vil gerne gøre noget, for at alle i virksomheden føler, at vi ikke glemmer dem – og vores traditioner. Derfor har vi besluttet, at vi vil forsøge at afholde et event i løbet af efteråret. Alle er inviteret til at deltage, men der er ikke et krav om, at man skal deltage. Nogle af medarbejderne har udtrykt deres bekymring og frygt for smitte. Men mange har også udtrykt, at de har savnet vores årlige sommerevent.
Teambuilding i København?
De tidligere år har vi lavet forskellige events, hvor vi hver gang har lagt forskellige teambuilding aktiviteter ind. Det har været ret sjovt, og samtidigt har det hjulpet gevaldigt på kommunikationen internt i virksomheden. I år vil vi gerne forsøge at komme væk fra at skulle lave teambuilding i København, hvor vi har hovedsæde. Vi overvejer derfor at lave noget i Roskilde, hvor vi har en lille afdeling. Der har de bare ikke tilstrækkeligt med ansatte til, at de kan stå for at arrangere hele eventet. Så jeg har fået opgaven. Jeg skal bistå vores afdeling i Roskilde med at lave et firmaevent dér.
Vi søger i Roskilde i år
Det første, jeg har gjort, er selvfølgelig at søge på Google: ”Teambuilding Roskilde” for at se, om der er nogle gode teambuildere, der kan arrangere nogle spændende aktiviteter for os – også til efteråret. De behøver ikke at være lige så sjove som de vikinggames, vi lavede for et år siden. Men de skal være fængende nok til, at der bliver talt om dem også om nogle måneder.Det var faktisk helt genial at være vikinger for en dag 🙂
Det er en sjov opgave at få. Der er bare det minus ved den, at jeg er nødt til at rejse til Roskilde på torsdag for at holde et møde med det teambuilding firma, jeg har fundet der. De vil gerne vise mig billeder og referencer fra tidligere events, de har hjulpet andre med. Det kan de også godt gøre via mail og den slags, men som de siger: De vil også gerne vise mig forskellige steder, hvor nogle af aktiviteterne de foreslår, kan ske. Og det er der en god pointe i, synes jeg. Jeg har møde med dem kl. 11, og jeg tænker, at jeg kan være tilbage her i København ved 15:00 tiden.