Nu er der efterhånden ved at komme styr på det byggerod, vi har levet i. De sidste måneder har været temmelig anstrengende. Mest fordi vi har renoveret hele den landejendom, vi købte for et år siden. Vi fandt stedet ved et tilfælde. En gammel, 3-længet gård, med hovedbygning, lade og stald. Det perfekte sted til os og vores børn. Vi kan holde får og heste, sådan som det altid har været min drøm. Der var bare et lille, men ved det hele: Alt skulle sættes i stand, førend drømmen kan blive til virkelighed.
Ved at være der
Og nu er vi ved at nå i mål.
Det første, vi gjorde, var naturligvis at få renoveret hovedbygningen, så vi kunne flytte ind. Der blev revet vægge ned, køkkenet blev udvidet, stuer blev slået sammen, og værelser blev udvidet, så de ikke blot var nogle små kamre.
Det har taget tid, men her er dejligt at bo.
Nye Outrup vinduer
Efter hovedbygningens istandsættelse kom turen til laden. Det er her, der skal skulle laves hjemmekontorer og maskinstation. Der blev slået huller i murene, og vi fik sat nye Outrup vinduer i, så der kunne komme mere lys ind. Jeg kan huske, at jeg havde brugt meget tid på at lede efter firmaer, der påtager sig sådan en opgave. Jeg havde spurgt inde i den nærmeste by. Jeg havde søgt på internettet: ”Nye vinduer på Sjælland”. Jeg havde da også succes og fandt et firma, som kom og satte vinduer i murene. De efterlod sig et roderi, som vi brugte mange dage på at få rettet op på.
Nu skal vi så ind i den sidste fase, hvor stalden bliver sat i stand. Jeg har fundet et andet firma, som skal komme og lave de største opgaver. De virker meget professionelle og har lovet os, at de ikke vil efterlade et roderi. De tager selv deres skrald med sig. De kan genbruge meget af det. Det er jeg glad for. Efter den oplevelse med udskiftning af vinduer i laden og i hovedbygningen havde vi ikke mod på det en gang til.
Staldens vinduer
Men fordi staldens hestebokse ikke svarer til de regler, man har for hestehold længere, så skal stalden også bygges delvist om. Det involverer også udskiftning af vinduer, og det skal være med vinduer, der ligner de gamle. De skal bare være lidt større. Men der skal være sprosser og nem tilgang til at åbne og lukke dem, så stalden kan blive luftet ud, og der er god ventilation. Dyrene kan jo ikke selv åbne og lukke vinduerne. Det har været et større arbejde, men endelig ser det ud til, at vi er ved at være færdige. Boksene i stalden er blevet større og meget lyse. Vinduerne kan åbnes og lukkes både indefra og udefra. Sikringen sker kun indefra. Det er noget af en forbedring. Og jeg glæder mig til, at vi får de første heste opstaldet. Det sker i næste uge. Vores datters og min egen hest kommer og skal flytte ind. I deres nye, permanente hjem. Hjemme hos os. Sådan endte det vindueskiggeri 🙂