Three friends drinking coffee in a cafe

Jeg har så småt vænnet mig til tanken om, at efteråret er kommet for at blive – og at sommeren er forbi. Og jeg vil da gerne indrømme, at det gjorde lidt ondt i starten. Faktisk var jeg lettere deprimeret, for jeg har virkelig nydt sommeren inderligt. Men, så var det, at jeg tog mig sammen – og fandt det gode humør frem igen. Og det var faktisk slet ikke så svært, for som du nok ved, så elsker jeg modetøj til mænd; og hvis der er noget, der kommer frem til efteråret, så er det modetøj til mænd.

Det begynder jo at blive koldere, og det betyder, at du skal have fundet en anden slags tøj frem. Vinteren er oftest lige med flotte vinterstøvler, lækre halstørklæder og spændende vinterjakker. I år bliver absolut ingen undtagelse, og jeg er så småt begyndt at notere, hvad jeg godt kunne tænke mig. Hvis du er interesseret i at læse om mine tøjønsker til efteråret, så læs med her.

Mine ønsker til efteråret

Det første jeg vil have købt, er et par nye sko til vinteren. Jeg har allerede et par flotte vinterstøvler, så det skal være nogle sko, der kan bruges, når det ikke er bidende koldt. Valget er faldet på mærket Boxfresh, der laver flotte og moderigtige sko til mænd. Det er absolut ikke et billigt par sko, så jeg skal virkelig passe på dem. Til gengæld får man et lækkert produkt, og de passer perfekt til min stil.

Jeg har særligt haft kig på modellen Boxfresh Lea Bitter Choc, der er en mørkebrun sneaker. Hvis du vil se mere til Boxfresh, så finder du et flot udvalg af sko til mænd her: http://www.2trendy.dk/shop/boxfresh-213s1.html.

Det næste jeg skal have købt (eller ønsket mig) er halstørklæde. Jeg har egentlig aldrig brugt halstørklæder, men lige pludselig blev jeg ramt af en trang, der sagde mig, at jeg bare måtte eje et. Jeg har endnu ikke fundet en model, der passer mig – men mon ikke det kommer. Jeg har ikke nogle særlige præferencer, der skal blot være stilrent.

Hvad skal du have købt til efteråret?