Jeg er en mand – en sand testosteronbombe vil nogle nok sige 🙂 Og jeg har det godt i mit eget skind, er uden kønsrelaterede frustrationer, absolut ikke ketroseksuel og uden nogen form for trang til at udforske andet end min egen heteroseksualitet. Og så bærer jeg smykker! Er det en modsigelse, siger du? Jeg vil påstå noget andet, og jeg vil også fortælle dig, at pigerne ikke er enige med dig.
Hvorfor bærer jeg smykker?
Jeg nyder at bære forskellige smykker, der matcher både min påklædning og mit humør. Nogle gange kan jeg sende signaler til omverdenen med mine smykker. Hvis jeg for eksempel er i mit mere introverte hjørne, bærer jeg store og lettere intimiderende smykker, og det afholder faktisk folk fra at engagere sig med mig, hvilket jo er præcist, hvad jeg ønsker sådan en dag.
Andre gange er jeg mere til at signalere en vis sarthed i mit maskuline ydre, og så bruger jeg smykker, der reflekterer det – og når jeg gør det, kommer tøsebørnene rendende 🙂
Jeg køber mine smykker flere steder, men min absolut foretrukne smykkebutik er faktisk en webshop, der er specialiseret i smykker til mænd: marjoe.dk – de har sgu et fedt udvalg til nogle ret gode priser for det meste.
Jeg blev helt glad, da jeg i sidste uge fandt ud af, at Marjoe også har en butik i Holland på nettet. Jeg har nemlig adskillige gode venner i Holland. Nogle bor i Rotterdam, et par stykker i Arnhem og en enkelt i Breda. Jeg har vist dem http://www.marjoe.nl, og de er også begyndt at købe deres smykker der. Jeg burde sgu næsten have provision fra firmaet 😉
Hvad siger folk til mænd med smykker?
Jeg møder mange forskellige reaktioner. Nogle mænd (især ude på landet) kigger mærkeligt og insinuerer, at der vist er ugler i mosen, som roegrebsholdere ynder at kalde det, når de mistænker en for at være et eller andet. Andre mænd kigger med slet skjult misundelse – og misundelse fordi de ikke selv tør at bære de herresmykker, de egentlig gerne ville.
Der, hvor det bliver interessant, er, når pigerne begynder at opdage mine smykker. Afhængigt af typen af mandesmykker, jeg bærer, reagerer de med alt fra nyfigen interesse til direkte smålummer passion. Og sidstnævnte er jo altså ikke så ringe endda for en ungkarl..
Historisk set har mænd jo smykket sig altid, og det er vel de færreste, der vil kalde vikingerne for feminine små pus med smykker? Jeg kan dog følge folk til en vis grænse, når jeg ser mænd med udpræget feminine smykker. Så får jeg også selv det indtryk, at der er tale om mindst biseksualitet. Det er nok en fordom, men alligevel..
