Vind med uddannelse!

Min gode veninde, Karin, har i en alder af 41 år kastet sig ud i en helt ny tilværelse, efter at hun langt om længe har taget sig sammen til at skille sig af med sin totalt håbløse ægtemand, som i mine øjne altid har været en uudholdelig stud. Hun har fundet lykken i at uddanne sig – stærkt inspireret af http://www.finduddannelse.dk

Siden sin ungdom har Karin arbejdet som pædagogmedhjælper i et par børnehaver. Hun har hele tiden haft lyst til at uddanne sig noget mere og blive pædagog, men hendes dybt mandschauvinistiske mand har hele tiden stukket en kæp i hjulet, for han har i hvert fald ikke villet bidrage med noget som helst i retning af flere huslige pligter, fordi hun skulle videreuddanne sig.

Men nu skal det være, mener Karin, og det kan jeg bestemt godt forstå. Hun og hendes mand har aldrig fået børn, så hun har den totale frihed til at gøre, som hun vil. Nu har hun valgt at tage en pædagogisk diplomuddannelse, fordi den kan tages på deltid over to-tre år, så hun kan blive ved med at arbejde, mens hun videreuddanner sig. Hendes økonomi rækker ikke til at rive et helt år ud af kalenderen for at tage uddannelsen i koncentreret form.

Det er ikke så få aftener, hun og jeg har siddet og talt om, hvilken vej hun nu skal gå rent erhvervsmæssigt, for Karin har altid også haft en stor interesse for psykologi, men en uddannelse indenfor det felt har hun nu opgivet af økonomiske grunde, for hun har hverken en studentereksamen eller en HF eksamen, hvilket hun ville være nødt til at tage først, hvis hun skal i gang med at studere psykologi.

Hun har også flirtet lidt med tanken om at kaste sig over en ernæring og sundhed uddannelse, for det har også hendes interesse, men helt overordnet vil hun ikke risikere at miste den daglige kontakt med børn, som hun holder så meget af. Og det er nok den egentlige forklaring på, at hun er endt med en beslutning om at blive ved pædagogikken.

Karin er på forhånd lidt betænkelig ved, om hun kan leve op til de krav, hun vil møde, når hun snart går i gang med den pædagogiske diplomuddannelse. Hun har som sagt ikke en uddannelsesmæssig baggrund, der bare nærmer sig noget akademisk, så hun er lidt betænkelig ved, om hun er i stand til at følge diplomuddannelsen.

Det har vi talt en del om, og jeg har fået hende overbevist om, at hendes intelligens jo ikke fejler noget, så hun kan sagtens følge med på sådan en uddannelse. Hun kan selvfølgelig støde ind i problemer med det rent metodemæssige, men på det punkt føler jeg mig godt klædt på til at tilbyde hende privatundervisning og lektiehjælp, hvis hun støder ind i problemer, hun ikke selv kan klare.

Og det vil jeg naturligvis gøre uden beregning, for jeg har et stort ønske om, at Karin kommer videre i sit liv med en uddannelse, der passer til hendes egne ønsker og interesser. Mit tilbud har helt åbenbart beroliget Karin meget.