Det har været meget svært for os her i foråret og sommeren. De fleste virksomheder, der gerne ville i gang med en omstilling til Lean principperne, har bedt os om at udskyde de kontrakter, vi har. De har jo i mange tilfælde måttet sende deres medarbejdere hjem på hjemmearbejde, eller med lønkompensation på ubestemt tid. Så der har ikke været så meget pointe i, at vi kom ud og hjalp dem i gang.
Jeg er Lean konsulent
Jeg arbejder som Lean konsulent, og som sådan, brugte jeg før i tiden meget af min tid ude på virksomhederne. Men det gik i stå, da vi var under lock down. I de måneder, hvor lock down varede, var jeg også sendt hjem og skulle arbejde derfra. Det var svært, når man er vant til at være ude i virksomhederne eller organisationerne. Og det var svært ikke at passe børn i stedet for at være produktiv. Men det gik. Og da virksomhederne lige så stille begyndte at trække deres medarbejdere ind på kontorerne, og i hallerne begyndte vi da også lige så småt at tage på besøg i organisationerne igen.
Lean Management
Tiden med arbejde hjemmefra brugte vi – nogle kollegaer og jeg – på at udvikle et kursus i Lean Management, som vi tilbyder online til interesserede. Det var en spændende proces. Men af en eller anden grund, så sad jeg en del af tiden med et stort spørgsmål: Giver det mening at introducere et online kursus?
Processen, vi arbejdede os igennem, har vist, at ja, det giver mening. De kurser, vi afholder, kan sagtens omdannes til online kurser, og processerne forbliver sådan set de samme. De sker bare digitalt, og man kan ikke fysisk se flaskehalse og steder, der trænger til forbedringer. Men de er der. Digitalt. Og det bliver det nye, som vi som Lean konsulenter skal arbejde meget mere med. De digitale processer – som både skaber problemer og letter arbejdet i mange tilfælde.