Stock (12)

Ja ja, overskriften er måske lidt bombastisk – for der er jo rigtigt mange måder, at sikre sommerhyggen på. Men jeg vil alligevel bruge dette indlæg på at skrive om, hvordan jeg altid får familien og jeg i sommerstemning. Det er heldigvis ikke så svært, da de fleste altid bliver i bedre humør, når solen skinner – og vejret er varmt.

Hjemme hos os har haven og naturen altid betydet meget. Så det er måske heller ikke så sært, at vi bruger rigtigt meget tid i og på haven om sommeren. Jeg elsker at sidde i haven om sommeren med en kold øl, og bare slappe af. Men, det er jeg jo nok ikke den eneste, der gør.

Jeg fik den fantastiske ide sidste år, at investere i en lille biopejs til terrassen. Min kæreste og jeg sidder ofte ude om aftenen, og selvom den danske sommer kan være fortrinlig – så sker det jo, at aftenerne bliver lidt kølige. Jeg tænkte, at den smule varme en biopejs afgiver, ville passe perfekt; og sørme om jeg ikke fik ret. Derudover, så er en biopejs godt nok en hyggespreder. Vi nyder den i fulde drag.

Udover biopejsen, så er der også en særlig ting, der kan skabe sommerhygge hjemme hos os. Og du har måske gættet det; det er vores kuglegrill. Jeg kan simpelthen ikke få nok af min grill, og jeg tænder op i den, så snart jeg får chancen. Når grillen bare kører derudaf, og der er gang i min biopejs – så bliver det altså ikke bedre.

Fremtidige køb til haven

Jeg har længe gået og tænkte over, hvad det næste indkøb til haven mon skal være. Og jeg tror, at jeg er blevet enig med mig selv om, at det skal være en haveskulptur. De er meget dekorative, og så er de faktisk meget billigere, end jeg lige havde regnet med.

Den type haveskulptur jeg har kigget på, er lavet af materialet polyresin. Det er et holdbart materiale, der til forveksling ligner granit – men som er meget billigere. Og det er jo noget, vi godt kan lide.

Stock (9)