Hunde er dejlige

Han var næsten blå i hovedet af raseri, den fragtmand der i morges kom med en større leverance til min forretning med alt i foder og udstyr til kæledyr. Men heldigvis blev problemerne ordnet, og vi endte med at være gode venner.

Hans raseri opstod, da han med møje og besvær havde fået læsset en hel palle med hundefoder fra lastbilen og ned på parkeringspladsen foran min forretning. Jeg kunne inde fra butikken se, at der var noget galt, for på sækkene med hundefoder kunne jeg tydeligt se, at der var tale om foder af mærket HERITAGE, som vist er et udmærket foder til hunde, men der er bare den hage ved det, at jeg i min forretning ikke forhandler det mærke.

Derfor skyndte jeg mig ud til fragtmanden for at fortælle, at der måtte være sket en fejl, for den palle var i hvert fald ikke til mig. Manden var nok lidt morgensur, for han blev øjeblikkeligt særdeles sur og fortalte mig, at han altså havde et fragtbrev, hvoraf det fremgik, at den pågældende palle med 40 sække à 15 kilo var til mig.

Han viste mig fragtbrevet, og umiddelbart så det ud til, at manden havde ret, så der måtte være begået en fejl et andet sted. Så jeg bad ham vente et øjeblik, mens jeg ringede til min leverandør for at få rede på tingene, og grossistfirmaet, hvor jeg handler, fortalte mig så, at den sending foder fra Sportsman’s Pride, som jeg havde bestilt, desværre var i restordre, så de havde valgt at sende mig noget foder fra HERITAGE, som i pris og kvalitet nøje svarer til det, jeg havde bestilt.

Jeg tyggede lidt på det og blev enig med mig selv om, at jeg ville modtage pallen med foder, for jeg var tæt på at løbe tør for dette specielle hundefoder uden hvede, som en del af mine kunder efterspørger. Jeg køber det nu her: http://www.gilpa.dk/sportsmans-pride

Fragtmanden kørte pallen med hundefoderet ind på mit lager med den lille, håndbetjente gaffeltruck, som han medbragte i lastbilen, og imens slentrede jeg lidt rundt i butikken for at finde det bedste egnede sted til at placere det nye mærke i hundefoder. Samtidig funderede jeg lidt over, hvilken forklaring jeg nu skulle komme med til de kunder, der i det næste stykke tid ikke kunne få det fabrikat i hundefoder, som de var vant til.

Jeg endte med at beslutte mig for at sætte min avance noget ned og kalde det for en introduktionspris, for den slags plejer at formilde kunder, der ellers kunne gå hen og føle sig svigtet. Prisen er altid et godt parameter, selv om det for mange kunder handler mere om at give deres hund den helt rigtige hundemad fremfor at spare lidt på indkøbsprisen.

Under alle omstændigheder vil jeg fortsat forhandle Sportsman’s Pride, når jeg en gang igen kan få det leveret, for jeg har en ganske stor, fast kundekreds til det foder, men om jeg skal fortsætte med HERITAGE må tiden viser, for det skal afgøres af den efterspørgsel, jeg oplever.