Stock (9)

Det er de færreste jeg kender, der ikke vil være stor og stærk. Det er – uanset om man vil indrømme det eller ej – drømmen for langt de fleste mænd. Om ikke andet vil de fleste gerne være lidt stærkere, lidt større eller se lidt bedre ud på i bar overkrop.

Det kræver dog sin mand, at blive stor og stærk. Det kræver mange timer i træningslokalet, stor fokus på kosten og fornuftig viden omkring kosttilskud. Som med så meget andet, så kommer viden med erfaring – og man skal have afprøvet forskellige ting, førend man ved, hvad der virker. Jeg kan dog hjælpe dig en smule på vej, ved at skrive lidt om hvordan du kan træne med håndvægte.

Træning med håndvægte

Jeg har altid været stor tilhænger af træning med håndvægte, da et par håndvægte gavner en masse i forbindelse med styrketræning. Jeg kan lige kort beskrive, hvorfor håndvægte er så gode at træne med. Det er nemlig de færreste der er klar over, at håndvægte faktisk kan – og bør – bruges til ufatteligt mange øvelser.

Et par håndvægte hjælper dig til at forbedre din muskulære balance, og tvinger dig til at bedre din koordination. Det er rigtigt godt i forbindelse med vægttræning, da du tvinger de små muskler til at arbejde intensivt. Det kan mindske risikoen for skader, og sikrer at du ikke udvikler ’en stærk side’. Træning med håndvægte øger også din Range of Motion (populært kaldet ROM), hvilket kan lede til øget hypertrofi.

Jeg bruger håndvægte til at træne forskellige muskelgrupper, og de egner sig naturligvis bedre til nogle øvelser end andre. Jeg er særligt vild med at træne ryggen med håndvægte, da øvelser som bent-over flys og dumbbell rows rammer mig godt. Det er meget, meget vigtigt at træne rygmuskulaturen intensivt – særligt hvis du bænkpresser meget. Glemmer man at træne ryggen i udpræget grad, så får man fremadskudte skuldre, hvilket leder til dårlig holdning og skader.

Jeg har også altid været vild med at træne brystmuskulaturen med håndvægte. Hvis du går meget op i øvelsen bænkpres, så kan øvelser som skrå bænkpres med håndvægte og military press med håndvægte gavne rigtigt meget. Det er vigtigt at udvikle hele muskulaturen, og mange oplever stor fremgang i deres primære øvelse, ved at supplere med velvalgte støtteøvelser.