Min onkel Henry er lidt af en sammensat person, der gang på gang overrasker os andre i familien. Han er meget matematisk anlagt og har altid været temmelig kontant i sine holdninger, men alligevel har han også en temmelig blød side, og han er i hvert fald meget interesseret i sine medmenneskers ve og vel.
Her for få år siden skulle Henry på pension. Det var nu ikke, fordi han havde nået det, vi andre opfatter som en naturlig pensionsalder, men Henry har i mange år været pilot, og i det erhverv bliver man sendt på pension temmelig tidligt.
Men han havde nu ikke lyst til bare at slappe af, så han gik i gang med en uddannelse som professionel parterapeut. Og det overraskede alle os andre i familien, at det blev Henrys mere bløde side, der blev afgørende for hans valg af arbejdsindsats i de sidste år af hans karriere.
Men når jeg tænker tilbage, passer det faktisk meget godt, for som nævnt har Henry altid haft en dyb interesse i andre menneskers velbefindende, og han har da også nogle erfaringer i sin bagage, for han var selv gennem en noget hidsig skilsmisse for cirka 15 år siden.
Den gang havde hans daværende kone netop foreslået, at de skulle forsøge sig med parterapi for at få rettet den synkende skude af et ægteskab op. Det var Henry ikke specielt begejstret for, men han gav sig til sidst i forhold til sine kones ønske.
Jeg kan huske, at Henry fortalte om nogle konsultationer hos en dygtig psykoterapeut, som han fandt mildest talt latterlig. Det var det rene navlepilleri, kan jeg huske, at Henry fortalte, og han og hans kone havde i hvert fald ikke fået nogle brugbare redskaber til at få deres samliv til at fungere igen, så hele historien endte som en fiasko i form af en skilsmisse, hvor de oven i købet slet ikke kunne blive enige om at skilles på en fordragelig måde.
Henry er siden blevet gift igen med en rigtig dejlig kvinde, som aldrig har protesteret mod, at Henry i sit arbejde ofte var bortrejst mange dage af gangen. Så vidt vi andre i familien kan vurdere, har de et rigtig godt parforhold, hvor der bestemt ikke er brug for terapi af nogen art, og min fornemmelse er faktisk, at det er Henrys kone, der med sit blide og forstående væsen skal have æren for, at de har det så godt sammen.
Da min mand og jeg forleden dag havde besøg af Henry, fortalte han meget begejstret om den uddannelse, han nu har taget hul på. Han er overbevist om, at psykoterapi er det helt rigtige for ham, for han mener selv, at han er rigtig god til at lytte til andre mennesker og forstå deres motiver og reaktioner på forskellige situationer.
Og det skal nu nok passe, for jeg har bestemt også den opfattelse af Henry, at han er god til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang, selv om den er meget forskellig fra hans egen. Og så er der jo hele området med stressbehandling, som Birthe Buhl er meget kendt for: https://www.birthebuhl.dk/
