gratisogarphy-shy-portrait-thumbnail

Min kusine ringede mig op for nogle dage siden. Grædende. Hun havde været i byen med nogle veninder. De læser alle sammen på universitetet i Odense. De havde været på café og bar og efter nogle hyggelige timer, var de skiltes og gik hjem, hvert til sidst. På vej hjem var hun blevet overfaldet af et par fyre, som også havde været på værtshus. De havde slået hende. Hårdt. Hun spurgte om, jeg ikke nok ville komme hen til hende. Hun var bange. Selvfølgelig sprang jeg på jernhesten med det samme og kørte hen til hende. Hun var i en grim forfatning. Blod i hele ansigtet. En meget hævet hånd og hun klagede over at have ondt i maven. Jeg fik ringet efter en taxa, og vi tog på skadestuen så hurtigt, vi kunne.

Lidt ventetid

Der var nogen ventetid, men en sygeplejerske havde set min kusine og forsøgte at skubbe os først i køen. Det lykkedes. Jeg måtte ikke komme med, da lægerne undersøgte hende. Skulle vente i venteværelset udenfor. Ok.
Lægen, som undersøgte min kusine, kom ud og spurgte mig, om jeg vidste, hvad der er sket. Jeg fortalte hende, hvad jeg vidste. Hun bad mig om at melde det til politiet med det samme. ”Din kusine har været udsat for et groft overfald. Vi skal finde de voldsmænd. Vi har haft et par lignende cases i de sidste uger. Hun fortalte mig, at min kusine skal holdes under observation i nogle dage. De vil godt lige sikre sig, at der ikke er nogle indre blødninger. Hun har brækket håndleddet og fået en alvorlig hjernerystelse. Og så får hun altså en del blå, mærker på kroppen. Hun skal nok blive hel og fin, men vi skal lige være sikre på, at der intet er i vejen med de indre organer. Har hun andre pårørende her i Odense?” Jeg fortæller, at det har hun ikke, men jeg vil ringe til hendes forældre i København, så de kan komme og være her.

Godt advokatfirma i Odense

Jeg ringer til politiet og anmelder episoden. De kommer ud på hospitalet, men får ikke lov til at tale med min kusine. De kan tale med mig. Jeg forklarer dem hele historien igen. Politimanden, som jeg taler med, siger, at hun skal finde et advokatfirma, som kan hjælpe hende med at lægge sag an mod voldsmændene, og at hun har krav på offererstatning. Tror du, at hun kan genkende dem? Vi har nemlig arresteret et par fyre, som vi har mistænkt for andre lignende overfald, og vi vil gerne have hendes hjælp, når hun får det bedre. Der kommer en retssag snart. En anden pige har allerede indvilget. Det kan være svært – psykisk.

Jeg spørger, om jeg må få et telefonnr. til den pige, så jeg kan tale med hende om det. Måske kender hun også en god advokat, som hjælper hende. De kan ikke give mig pigens kontaktinformationer, men de kan give mig telefonnumre på et par advokater i Odense, som de ved, er dygtige, og som gerne vil hjælpe.