Gymnastik er mere end ribber

På et tidspunkt sidste år besluttede byrådet her i kommunen, at den skole, hvor jeg er lærer og har gymnastik som mit hovedfag, skal udvides. Det er også i allerhøjeste grad tiltrængt, da der gennem nogle år har været meget stor tilflytning i det område, som er skolens naturlige opland, så elevtallet nærmest er eksploderet over de senere år.

Der er ikke ubegrænset plads til sådan en udvidelse, så vores gamle gymnastiksal må desværre lade livet, idet den nu er blevet fjernet fra jordens overflade for at give plads til en fløj med regulære klasseværelser.

Det er nok lidt vemodigt, men egentlig på de fleste måder også en fordel, for der er kun cirka 200 meter fra skolen til en moderne idrætshal, som kommunen byggede for bare tre år siden, og da den ikke bruges ret meget i dagtimerne, kan vi sagtens have vores gymnastiktimer i hallen.

Og det vil give os nogle gevaldige forbedringer med hensyn til udstyr, som der bestemt ikke har været meget af i den gamle gymnastiksal. Den stamme helt tilbage fra 1950’erne, og dengang var der ikke meget andet udstyr end ribber langs væggene. Siden er der selvfølgelig kommet lidt mere til, for eksempel har vi for nogle år siden fået monteret nogle klatretove i loftet, og vi har også haft et lille udvalg af egentlige gymnastikredskaber som for eksempel en trampolin.

Men nu har vi taget hul på en helt ny serie af øvelser i vores gymnastiktimer, hvor det moderne udstyr, der er i idrætshallen, giver os nogle helt nye muligheder. Jeg er for alvor begyndt at indøve spring med de drenge, jeg underviser i gymnastik, og det kan jeg gøre på en helt anden måde end tidligere, fordi vi i idrætshallen har en næsten ny airtrack pro, som giver en helt anden grad af sikkerhed mod skader, hvis en dreng skulle lande lidt uheldigt i forbindelse med en springøvelse.

Det er noget helt andet end tidligere, hvor vi i den gamle gymnastiksal måtte indskrænke os til nogle forsigtige spring på gulvet, for der havde vi kun en temmelig gammel og nedslidt nedspringsmåtte til at tage de værste stød i forbindelse med en uheldig landing efter et spring. Derfor har jeg været meget tilbageholdende med at lade drengene udføre de lidt mere vovede spring, for risikoen for skader har ganske enkelt været for stor.

Det er helt anderledes i idrætshallen, hvor både det fastmonterede og det flytbare udstyr er på et langt højere niveau, end vi er vant til. Og det gælder ikke kun det udstyr, som har med redskabsgymnastikken at gøre, for en del af gymnastikundervisningen handler jo om helt almindelige øvelser på gulv, der har til formål at holde kroppen smidig og stærk. Netop i forbindelse med øvelser på gulv er det en stor fordel i undervisningen, at der i hver ende af hallen er pænt store spejlvægge, som giver eleverne mulighed for bedre at se resultatet af deres egne anstrengelser.

Så alt i alt har det været en stor fordel for os at flytte til idrætshallen.