Jeg keder mig. Det er bare så kedeligt. Her troede jeg, at vi skulle til middag med nogle af min kærestes gode venner, og at jeg skulle lære dem at kende. Vi har jo ikke kendt hinanden så længe, men vi er kommet ind i den fase, hvor vi ganske langsomt introducerer hinanden til venner og familie. For 2 uger siden var vi ude at spise sammen med min bedste veninde og hendes kæreste. Det var vældigt hyggeligt. Og min kæreste kunne godt lide dem begge to. Og jeg troede sådan set, at middagen, som vi sidder ved lige nu, ville være noget af det samme. Bare fra hans side. Jeg troede, at jeg skulle møde et par af ’gutterne’, som han kaldte dem.
Hejse til byggeri?
Vi sidder på den her eksklusive restaurant og har bestilt lækker mad. Og vin. Min kæreste er god til det her med at sammensætte en menu ud fra et katalog. Vi har fået en drink til at starte med. God. Forfriskende. Og her sidder jeg så alene med 3 mænd ved bordet. Og de taler om køb og salg og leje af hejs til byggepladser og vejer det op imod materialeplatforme. Jeg har intet begreb om, hvad de taler om. Hvad er en materialeplatform. Jeg forsøger at interessere mig for emnet. Men ærlig talt. Det er hundehamrende svært. Jeg ved intet om det firma, som min nye kæreste ejer. Det eneste, jeg ved, er, at han er entreprenør. Jeg har slet ikke haft tid til at sætte mig ind i, hvad det i virkeligheden er. Og jeg ved intet om hans venner – eller ’gutterne’.
Hvad er en materialeplatform
Jeg rejser mig og undskylder. Jeg bliver lige nødt til at rende på toilettet. Jeg går. Stiller mig op ved spejlet ude på restaurantens toilet og spørger mig selv om, hvad jeg skal gøre? Skal jeg bare gå tilbage til bordet og sætte mig og se køn ud? Eller skal jeg gå tilbage og spørge dem om, det ikke er muligt at leje et personhejs i stedet for at købe et. Eller en materialeplatform? Eller skal jeg gå tilbage til bordet, bestille en flaske champagne og 4 glas og, så slå ud med armene og sige, at nu fejrer vi, at de har taget en beslutning og så lukke deres samtale der? Eller: Skal jeg bare snige mig væk og lade, som om at jeg er syg, og tage en taxa hjem?
Så bliver jeg pige
Der går måske 7 minutter. Så har jeg taget en beslutning. Tror jeg. Jeg går tilbage til bordet. Sætter mig og kigger på de 3 mænd. Spørger, om de har besluttet sig for materialeplatformen eller personhejset. Jeg får et pudsigt blik fra min kæreste. Han smiler. Undskylder og siger, at det slet ikke var meningen, at de skulle tale forretning. Det kom bare helt af sig selv. De to andre mænd er hans partnere i firmaet. De kigger også på mig. Undskylder og fortæller, at de slet ikke kan håndtere, at min kæreste har fået en veninde. Det skræmmer dem lidt. De har jo selv hustruer og børn. Så det, at firmaets ungkarl har fået en kæreste, er overvældende.
