Det er vist ikke overdrevet at sige, at den første periode i mit nye arbejde har været lidt af et langt, sejt træk at komme igennem. Efter en hel del år med arbejde i sundhedsvæsenet, valgte jeg for ikke så mange måneder siden at prøve noget helt nyt, da en privat klinik søgte en sygeplejerske til at sikre den rigtige hygiejne i forbindelse med ”små og ubetydelige indgreb, som det blev beskrevet i stillingsopslaget.
Men ellers lød stillingen interessant, så jeg søgte den og blev indkaldt til en samtale. Jeg var på nippet til at løbe skrigende bort, da det gik op for mig, at klinikken havde specialiseret sig i alle former for piercinger. Nu skal det ikke misforstås, for jeg har faktisk ikke noget særligt imod piercinger, men arbejdsområdet syntes jeg i første omgang på en måde lå under mine kompetencer som sygeplejerske.
Omvendt tænkte jeg, at der da måtte være noget seriøst i min måske kommende arbejdsgiver, når han søgte en sygeplejerske til at arbejde med at undgå infektioner og den slags som følge af det arbejde, der bliver udført på klinikken.
Og da alle andre forhold ellers lød tiltalende, endte det med, at jeg slog til og tog jobbet. Vi er i alt fire ansatte på klinikken, hvoraf en enkelt kun beskæftiger sig med at sælge piercing smykker til kunderne, mens vi andre er mere eller mindre sundhedsfaglige personer.
Det blev alligevel et langt sejt træk, fordi jeg måtte bruge masser af tid på at oplære både min chef og mine kolleger i, hvordan man sikrer sig mod infektioner som følge af en piercing. Deres egen hygiejne var der sådan set ikke noget i vejen med, for de havde allerede for vane at desinficere hænderne og bruge handsker, før de kom i kontakt med kunderne, men det stod værre til med hensyn til desinficering af de steder på kroppen, hvor kunderne skulle have foretaget deres piercinger.
For det er ikke nok, at den der udfører arbejdet er helt bakteriefri på hænderne. Kundens hud i det område, hvor piercingen skal foretages, skal også være bakteriefri, og den side af sagen var man nok ikke så bevidst om, da jeg begyndte i mit job.
Der gik faktisk nogle dage, før jeg opdagede, at vi på klinikken også udfører intimpiercinger. Det var en yngre mand, der kom for at få foretaget en piercing på sin penis. Jeg var tæt på at blive chokeret, for jeg havde svært ved at acceptere, at en mand vil have ført en lille stav gennem glans og have sat et perleformet smykke i hver ende af staven. Men OK – der er da en del flotte smykker til intimpiercinger: http://shop.bodymod.dk/piercinger/intim-piercing/
Men hver sin lyst, tænkte jeg, da jeg gik i gang med at vaske den pågældende i det intime område, hvor indgrebet skulle foretages. Min chef var overrasket over, hvor grundigt jeg gik til værks, men det lærte han vist lidt af.
Det er nu nemmere med en ganske almindelig ørepiercing, hvor man uden de store falbelader bare kan spritte øreflippen af og derefter være tryg ved, at er ikke opstår en infektion.
