1525R-80539

Det var ikke så lidt af en overraskelse for mig, da min gamle skolekammerat, Uffe, som jeg har holdt kontakten med gennem de cirka 20 år, der er gået, siden vi forlod realskolen, en aften ringede til mig og fortalte, at han stod på spring til at lægge sin tilværelse helt om.

Uffe har gennem alle de år, jeg har kendt ham, været en særdeles stabil type, der har holdt fast i sit gode arbejde og sjældent nævnt muligheden for, at han kunne finde på noget nyt med hensyn til arbejde.

Derfor blev jeg overrasket, da Uffe i telefonen fortalte, at han havde overtaget forpagtningen af en strandbar lidt udenfor Hvide Sande ved den jyske vestkyst. Det er en gammel og noget forsømt strandbar, men jeg skal nok få den sat i stand, og jeg er sikker på, at man kan hente en god indtjening fra sådan en, sagde han.

Jeg havde mine tvivl, men Uffe var ukuelig og fortalte, at han allerede havde konkrete planer for, hvordan strandbaren skulle renoveres. Den bestående murstensbygning vil jeg bare bruge som baglokaler til selve strandbaren, som så skal indrettes i noget nybygget langs hele husets facade.

Dagen efter tog jeg med Uffe ud for at se på en udstilling af en række forskellige udestuer, for Uffes ide var faktisk at bygge en udestue i overstørrelse på den murstensbygning, han havde lejet sig ind i som følge af forpagtningsaftalen.

Mens vi gik rundt på udstillingen kom Uffe nærmere ind på sine planer. Jeg skal have en strandbar med masser af lys og luft og med en uhindret udsigt til Vesterhavet, for beliggenheden er simpelthen et scoop, fortalte han mig. Der skal slet ikke være egentlige vægge i baren – det hele skal være vinduer på mål, som gæster kan sidde og nyde udsigten ud igennem.

På udstillingen fandt han også et fabrikat af udestuer, som han mente kunne være anvendeligt, når man tog to af den store model og satte dem sammen i forlængelse af hinanden. Det var hans plan selv at udføre arbejdet, hvilket han nok også har evnerne til.

Det lykkedes ham også på udstillingen at finde den helt rigtige facadedør til sin strandbar. Du ved – sådan en facadedør / yderdør der er solid. Kan du ikke se, hvordan den dør udstråler hygge og imødekommenhed, sagde han begejstret til mig.

Han fortalte også, at de bestående vinduer i selve murstensbygningen i facaden ud mod den kommende strandbar bare skal sløjfes og mures til. Desværre kan de vinduer ikke genbruges, for det er bare nogle meget billige vinduer, som den foregående forpagter satte i, da de oprindelige var ved at rådne væk.

To af de bestående vinduer i murstenshuset skal dog ikke mures til men tværtimod udvides, så der kan isættes to nye døre mellem den nye strandbar og det oprindelige hus. Selv om der er tale om en strandbar, skal det alligevel være muligt at få lidt let at spise, så jeg skal have indrettet et ordentligt køkken i det oprindelige hus, og så skal man jo kunne komme fra murstenshuset og ud i strandbaren med maden, fortalte han.