Nu kan jeg da heldigvis gå normalt igen efter nogle dage med en forstuvning af min venstre ankel, som de første to dage stort set lænkede mig til en stol, hvorefter jeg så småt kunne begynde at humpe rundt igen.
Forhistorien er, at jeg var uheldig eller for den sags skyld klodset, da jeg i sidste uge kravlede op og ned ad en stige for at hænge en masse lyskæder op i de store træer i vores have. Det gjorde jeg, fordi vores datter, Mette, er blevet student og havde overtalt os til, at hendes klasses store studenterfest skulle holdes hos os, fordi vi har god plads.
Nå – jeg måtte jo krybe til korset og tage et kviklån, så jeg likviditetsmæssigt kunne klare det…
Da vejrudsigten lovede godt og sommerligt vejr, valgte vi at forlægge det meste af festen til haven. Vi lejede et stort telt, hvor de unge mennesker skulle spise og efterfølgende danse til noget formentlig vildt larmende musik, og i den forbindelse glædede jeg mig over det gode vejr, så vi ikke skulle have al den larm inde i huset.
Men jeg påtog mig selvfølgelig opgaven med at få opsat den belysning, Mette og hendes mor havde valgt til at gøre studenterfesten så hyggelig som muligt. Jeg har alligevel en del lyskæder liggende i redskabsrummet. Dem bruger jeg i ugerne op til jul til at pynte lidt på huset, og Mettes ønske om denne gang at få dem op i vores store træer i haven gav mig faktisk den ide, at det nok også kan pynte lidt op i tiden op til jul.
Inde i det lejede telt har Mette dekreteret, at der skal opsættes noget blinkende diskoteks-belysning, som hun i øvrigt har lånt sig til af en studenterkammerat. Så for mig handler det kun om at trække noget strøm til belysningen i teltet.
Udover den i mine øjne hæslige diskoteks-belysning skal der kun lyses op i teltet af et par hundrede stearinlys – nemlig fyrfadslys, som skal stilles på bordene. Jeg har i den forbindelse sagt, at de mange lys skal stå på et brandsikkert underlag som almindelige tallerkner eller andet, for ellers risikerer vi, at de laver brandmærker i bordpladerne og dermed et større erstatningskrav fra det firma, hvor vi har lejet borde og stole til formålet.
Når uheldet nu skulle være ude, var det såmænd heldigt, at jeg først faldt ned fra stigen, da jeg netop var blevet færdig med at sætte den sidste lyskæde op i det store kastanjetræ, vi har midt på græsplænen.
Så min del af opgaven med at forberede Mettes studenterfest var heldigvis udført, da jeg forstuvede min ankel og blev temmelig uarbejdsdygtig. Derfor kunne jeg sidde afslappet i en af de gode stole på terrassen og nyde at se min kone og Mette springe rundt og have travlt med de øvrige forberedelser til festen.
Egentlig havde jeg da regnet med, at jeg også kunne give en hånd med ved for eksempel borddækningen, men det var jeg jo lovlig undskyldt for at holde mig væk fra.
Nu er festen overstået, og det hele gik efter Mettes udsagn forrygende godt.
